Den ultimative guide: Alt du skal vide om læderjakker til mænd

Læderjakker til mænd giver måske associationer med punkere og motorcyklister, men det er altså også en alsidig klassiker, som aldrig går af mode.

For meget få varer indenfor herretøj kommer pakket ind i så meget attitude og ufiltreret maskulinitet som en læderjakke.

Kort sagt. Du skal som minimum anskaffe dig én læderjakke (og det kan ikke gå hurtigt nok!)

Hvor meget skal man betale for en læderjakke?

Der er ligeså mange forskellige priser, som der er typer af læderjakker.

Helt generelt får du hvad du betaler for, men i nogle tilfælde betaler du selvfølgelig også for navnet. Prisen kommer dog normaltvis til udtryk alt efter hvilken kvalitet samt type af læder, der er anvendt.

Læder af rigtig god kvalitet er ofte smidig og blød at røre ved.

Hvad DU vælger, afhænger af, hvad du vil have fra din læderjakke. Hvis du vil have noget ekstremt blødt læder, skal du gå efter kalveskind eller lammeskind.

For den allerbedste kvalitet (og stejleste pris) skal du kigge efter ‘fuldkorns’ læderjakker til mænd. Her får du den bedste kvalitet af huder, og på grund af dens tykkelse, vil den føles ret stiv i starten. Den vil efterhånden give sig, ligesom du kender fra et par gode sko, og du vil blive belønnet med en naturlig patina, og en læderjakke, som er helt unik.

Hvis dit budget er begrænset, skal du kigge efter “fake” læder. Her skal du kigge efter kvalitet i PU. Det føles ikke nær så godt som den autentiske oplevelse af læder, men kan i nogle tilfælde give dig samme look.

Læderjakker til mænd er meget mere end blot kvaliteten på læderet. Du skal også kigge efter kvaliteten af lynlåse/knapper. En billig model vil sjældent prioritere den slags.

læderjakke til mænd

De mest populære typer af læderjakker til mænd

Biker læderjakker

Muligvis den mest populære type af læderjakke igennem de senere år.

Oprindeligt er den båret af motorcykelister, men i dag er den båret af de fleste mænd med god stil. Har på engelsk fået kaldenavnet “Perfecto” fordi en biker jakke er.. Ja perfekt!

Kan genkendes på de store ‘flapper’, som oftest sættes på plads med metal-knapper. På nogle modeller er der ligeledes bælte.

Med en biker læderjakke får du en ungdommelig stil, som bør styles med et par slim jeans.

Husk at have noget let indenunder da en biker jakke ofte sidder tæt til kroppen.

Bomber læderjakke

Denne type af læderjakke har et meget simpelt udtryk, og er igen blevet virkelig populær.

Med hensyn til styling er bomberjakken en af de mest alsidige overtøjssilhuetter, som du kan eje. Du kan faktisk ikke gøre noget forkert!

Personligt ville jeg style denne type af jakke med en simpel hvid T-shirt indenunder.

Racer læderjakke

Denne type læderjakke er minimalistisk og oftes med en zipper på fronten.

Er simpel at style, og passer med de fleste toppe.

Pilot læderjakke

En læderjakke som uden tvivl er en favorit i efteråret.

Jakken er som navnet antyder skabt til piloter. Traditionelt med fåreskindskrave og/eller foring.

Her får du både et statement og investerings piece. Designet til at holde dig varm.

Styles (ligesom de andre jakker) simpelt og enkelt. Prøv med en T-shirt eller en let strik indenunder.

Skal en læderjakke impræneres?

Det er en rigtig god ide at imprægnere sin læderjakke inden brug. Læs instruktionerne i din læderjakke grundigt efter så du ikke ødelægger den.

For at beskytte jakken imod pletter og vandskader, skal du benytte en vandafvisende spray. Helst en uden lugt eller andre farvevirkende effekter, eftersom det i væreste tilfælde kan ødelægge jakken.

Kan man sy en læderjakke ind?

Ja, det kan man godt, men det er en rigtig god ide at søge professionel hjælp (læs: få hjælp hos en skrædder eller bundtmager). Jeg har selv tidligere fået syet et par læderjakker ind, så det kan helt sikkert godt lade sig gøre. Det kan dog godt koste op imod tusinde kroner, så det er altså ikke altid en billig løsning.

Hvad skal man have på til en læderjakke?

Det er naturligvis en subjektiv vurdering, og det kommer an på din stil. Helt generelt bør du dog holde det simpelt.

Personligt elsker jeg et fedt rock’n roll look, hvilket også kan gøres meget simpelt. Læderjakke, slim jeans, ensfarvet T-shirt.. BUM!

Hvis du kigger på billederne af mig øverst, ser du, hvad jeg mener.

Jeg har dog valgt at style mit outfit med et par maskuline accessories. Prøv dig frem, og se om det er noget for dig.

Kan læderjakker tåle regn?

En læderjakke har brug for kærlighed ligesom du og jeg.

I nogle tilfælde kan regn faktisk godt skade din læderjakke, og derfor skal du passe rigtig godt på. Jakken kan med meget regn blive tør og stiv.

Har din læderjakke fået meget regn, anbefales det at smøre den med lædercreme.

Kan man vaske en læderjakke?

Ja, det kan man godt, men du skal naturligvis være forsigtig.

Har du fået noget på jakken, så ville jeg prøve at fjerne det med en fugtig klud/håndklæde først.

Kør den fugtige klud hen over jakken i lange glatte bevægelser. Her er det vigtigt at du ikke “skrupper” eller presser for hårdt.

Virker det ikke, så findes der er også specielle læder produkter, som fjerner skidt og snavs.

Hvordan skal en læderjakke sidde?

Det vigtigste med en fed læderjakke er, hvordan den fitter! Uden et godt fit, kommer en læderjakke hurtigt til at se fjollet ud.

En læderjakke skal gerne sidde tæt til kroppen med plads til en sweater indenunder, så du kan tilføje et eller flere lag om nødvendigt.

De bedste mærker med læderjakker til mænd

Schott NYC

Siden 1913 har det amerikanske tøjmærke Schott NYC skabt autentiske produkter.

De laver nogle fantastisk læderjakker til mænd, som har en helt igennem lækker kvalitet.

Igennem årtier har mange kendte mennesker også været synonymet med Schott jakkerne.

Eneste minus ved Schott NYC læderjakkerne er priserne. Du får sjældent en læderjakke for under 3.000 kroner.

Belstaff

David Beckham har i en årrække kraftig promoveret det engelske luksus mærke.

Siden 1920’erne har Belstaff produceret motorcykel gear. De mest kendt for deres karakteristiske læderjakker med bælter. Hold nu k*** hvor er de fede!

Med Belstaff får du en autentisk jakke, som kan bæres sæson efter sæson. De fleste af jakkerne er tilmeld vandafvisende, så du ikke skal være bange for at gå ude i regnen.

Priserne lægger dog i den høje ende.

ASOS

Producerer en lang række prisvenlige læderjakker. Her får du rigtig meget for pengene, men kvaliteten er naturligvis ikke den ypperste.

Du får hvad du betaler for, men alligevel kan det godt betale sig at kigge efter ASOS.

Deres læderjakker er meget fashionable, og bestemt et kig værd.

AllSaints

Grundlagt i 1994. AllSaints er meget kendt for deres læderjakker til mænd, som oftest er i vasket eller lettere ‘trashed’ kvalitet.

Producerer nogle hulens flotte bombers og biker læderjakker.

Farverne er som regel mørkegrå eller sorte, så de matcher det resterende rock’n roll univers. Stor high-five herfra!

Be Edgy

Her er et læderjakke mærke, som jeg første gang fik øje på til den tyske modemesse Bread & Butter for nogle år siden.

Mærket producerer læderjakker til mænd, som er cool, rå, rebelske og tidsløse!

Be Edgy kan vel bedst betegnes som en livsstil, og jeg synes helt ærligt, du skal hoppe med om bord.

Prisniveauet er typisk 1500-3000 kroner.

Selected Homme

Det kan måske virkelig underligt at udvælge danske Selected, nu hvor det ikke ligefrem er læderjakker som de er allermest kendte på.

Alligevel fortjener de en plads, eftersom de laver nogle ekstrem flotte læderjakker til mænd.

Jakker som tilmeld er til at betale. For omkring 2.000 kroner finder du nogle rigtig fede jakker.

Jeg håber du kunne bruge min guide om læderjakker til mænd.

Som altid kan du altid skrive til mig, hvis du har spørgsmål eller ligende.

Ha’ en fantastisk dag.

De bedste hilsner
Simon Strøm

Denne artikel er sidst opdateret d. 4 oktober 2017

0

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Close Cart