Featured Video Play Icon

Interesserer du dig for iværksætteri? Og har du selv overvejet at springe ud i det?

Hvis dit svar er ja, så se tips og tricks i mit indlæg nedenfor eller i min nyeste video, som findes lige her.

Inden jeg går videre til de gode råd, er det vigtigt for mig lige at fremhæve at alfa og omega er, at du tror på dig selv og din idé. Hvis du ikke selv tror på projektet, hvorfor skulle andre så? Jeg siger to hell med janteloven – det handler om, hvor stort du tør drømme! Go big eller go home!

Samtidig er det dog også vigtigt for mig at understrege, at det ikke er en dans på roser at starte sin egen virksomhed. Det kræver blod, sved og tårer, og det er vigtigt, du er forberedt på, hvad du går ind til og ser alvorligheden i det, hvis du vil opnå succes.

Men hvad er succes for dig? En høj omsætning? Anerkendelse? Et opkøb af din forretning? Ja, det er svært at svare på.  Det vigtigste er, at du følger netop DINE drømme og vælger at prøve kræfter med iværksætteri på baggrund af de fordele, du ser i det!

Det kan være forskelligt fra person til person. Så længe du blot har dig selv og hjertet med i dine projekter. Nogle gør det fordi, de simpelthen ikke kan lade være. Andre gør det for pengene og nogle måske af begge årsager?

Der er selvfølgelig også ulemper ved at være iværksætter. Jeg er overbevist om, at mange iværksættere synes det kunne være dejligt, at gå kl. 16.00 en gang i mellem og så have fri, eller ikke altid at have det fulde ansvar og skulle sidde træffe de alvorlige beslutninger. DU HAR ALDRIG FRI, som iværksætter.

Der er imidlertid ikke nogen facitliste til den perfekte iværksætter, så havde de fleste af os nok benyttet os af den. Det handler om at gøre tingene på sin egen måde, og det der fungerer bedst for dig. Rådene bygger på mine erfaringer, og hvad der har virket for mig!

Let’s go!

Råd nummer 1: 

Du skal være din egen kritiker:

 

Og hvad mener jeg egentlig med det?
Jo ser du. Det er enormt vigtigt, at du forholder dig kritisk til din forretning og ikke ser dig tilfreds med det næstbedste.
Du skal gå efter guldet, og du skal turde at satse stort. Hvis du ikke tror på det, så er der ingen, der gør.

Ydermere er det utrolig vigtigt, at du omgås med folk, som vil dig og din forretning det bedste.
Vær ikke bange for at blive holdt i hånden, man kan ikke alt fra starten. Øvelse gør mester.

Find nogle du kan spare med, nogle som kan hjælpe dig med de ting, du ikke selv kan. Det er ofte kernen til en sund forretning. På den måde bliver du bakket op i nogle af de ting du ikke selv er ret go’ til, og så skal det selvefølelig være nogle, du skide godt kan lide at tilbringe din tid med! Så kan du også fokusere på de ting, du er god til og forhåbentligt lære af dine sparringspartnere løbende.

En dag kan du stå på egne ben og tage alt din erfaring med videre.
Hvis du skulle nå så langt, så er det efter min mening og overbevisning meget vigtigt, at man holder benene solidt plantet på jorden.
Lad dit arbejde tale for sig selv.

Selvfølgelig er det i orden at være stolt af det man har opnået, det SKAL man være, men der er ingen grund til at tro, at man er mere værd end andre. Der er ikke noget værre end folk, der tror de ejer hele verden, fordi de har opnået en lille smule succes.
Er du enig?

Råd nummer 2: 

Pas på dine penge i opstartsfasen:

 

Man er selvfølgelig nødt til at investere nogle penge for at komme i gang – og det kan være dyrt.
Mit budskabt i dette råd er, at man skal tænke sig om og vide hvad, man bruger budgettet på.
Man kan hurtigt bruge 200.000 kr., og det er ikke meget forretningswise, men det er meget for en nybagt iværksætter.

Det mest fornuftige er ofte, at bygge det stille og roligt op. På den måde har man mulighed for
at bygge mere og mere på sin forretning løbende, og så mister du heller ikke overblikket.

Det nemmeste er i realiteten at fremstille eller opkøbe varer. Udfordringen ligger i at få det solgt. Og det er utrolig svært som ny forretning.
Det klart, rammer man noget, så skal den have et los i røven, men med små skridt opbygger
man for det meste et sundere og mere stabil fundament.

Råd nummer 3:

Undersøg markedet og mulighederne:

Hvis du ikke undersøger markedet og mulighederne inden du springer ud i tingene,
så kan du risikere at investere mange penge i noget, du i realiteten ikke aner om kan blive til noget.
Det kan man iøvrigt aldrig være 100 procent sikker på, men hvis du har undersøgt markedet og har en plan,
så har du meget bedre kort på hånden.

Du skal skille dig ud, du skal gøre noget anderledes, helst bedre end det der allerede er på markedet.
Hvis du ikke formår det, jamen så er chancen for, at du ikke får et ben til jorden meget stor.
Der findes rigtig mange måder at skille sig ud på! Så find din niche!

Råd nummer 4: 

Find dig et job nummer 2 i opstartsfasen:

 

De fleste iværksættere drømmer om at gå fuldtid på deres projekt, hvis man ikke allerede er det.
Men det er nemmere sagt end gjort. Den tid, du ligger i det, svarer til langt mere end et fuldtids arbejde.
Når jeg siger fuldtid, så mener jeg at du er uafhængig af et andet job.

Hvornår kan man så tillade sig det? Og hvor længe bør man vente?
Efter min overbevisning er det klogt at vente så længe, som muligt.
Således undgår du altså at “spilde” penge på at leve.
De penge er som udgangspunkt nogle, du kunne have brugt på at forstærke din forretning.
På 2-3 måneder bruger man hurtigt mange penge på løn.

Det er hertil vigtigt, at man lægger den tid i sin forretning som den fortjener,
og hvis du ikke har tid nok i løbet af dagen til at nå alt det, du gerne vil, jamen så må du arbejde om natten.

Der er ingen kære mor indenfor iværksætteri, men hvis du brænder nok for det, så er det vel heller ikke noget problem at arbejde i døgndrift.
Se det som de timer du f.eks. bruger på din hobby (det kalder vi jo ikke arbejde).

Simon Strøm
Grundlægger og designer af STROEM

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *